top of page

Anbefalinger

"Min datter på 15 år har fået en række behandlinger af David for blandt andet angst, som har været en udfordring i forbindelse med hendes skole. Vi kunne allerede fra første behandling mærke en stor forandring. Det har gjort en verden til forskel for hende at få disse samtaler og Body SDS-behandlinger.

 

Jeg kan på det varmeste anbefale David som behandler, hvis man har børn med angst eller selv har udfordringer med det.

David har en unik ro og evne til at videregive det i sin behandling.

Vi er evigt taknemmelige for Davids arbejde herhjemme!"

- Karin

DSC_0052 v1 small_edited_edited.jpg
S_H DSC_0319 small.jpg

"Jeg har været super glad for at gå i behandling hos David. Han er meget dygtig og møder en, hvor man er her og nu.

Kropsterapi var noget andet, end det jeg havde prøvet før, men behandlingerne har haft god effekt på både krop og sind hos mig.

 

Det kan klart anbefales til andre, som også har smerter eller spændinger i kroppen, eller til folk, som ønsker at håndtere stress og nedture i livet."

- Tobias

"Jeg har ikke rigtigt ord for det, som Davids Body SDS-behandlinger har gjort for mig. Det er rigtig meget. Det har flyttet mig fra én virkelighedsopfattelse til en anden og bedre.

Jeg vil til enhver tid på det varmeste anbefale Davids nærvær, ro og tillidsvækkende, dybe behandlinger."

- Marie

1-89.jpg
S_H DSC_0222 small.jpg

“Behandlingerne hjælper med mig med at finde ro i en hektisk hverdag. I starten var det stress, jeg kom for, men nu er der mere balance og ro, så jeg kan få det hele til at hænge sammen.

 

Det gode ved Body SDS er, at man arbejder med kroppen og ikke så meget snak, så man kommer til at føle sig selv på en helt anden måde.

Det føles fantastisk.

 

David kan noget helt særligt. Klart min anbefaling til alle der mærker stress, tankemylder eller uro!”

- Julie, 32 år

"Før jeg startede hos David troede jeg, at Body SDS var en bestemt teknik eller metode. Nu over et år senere, med adskillige behandlinger bag mig, så må jeg sige, at mine oplevelser altid er forskellige.

 

Mit afsæt var en knæskade, som forhindrede mig at løbe og lave styrketræning. Det udviklede sig hurtigt til at omhandle min holdning til min krop, mig selv og min måde at træne på. Ja, min generelle måde at bevæge mig rundt på. Og det har altså påvirket min adfærd og levevis ret fundamentalt.

Jeg må tage hatten af for Davids evne til at arbejde med både krop og følelser. Det er blevet tydeligt for mig, at der er en klar sammenhæng. Nu både løber og træner jeg igen, efter i 1,5 år at have gået til utallige lægebesøg, undersøgelser og fysioterapeut uden resultater. Jeg havde mistet håbet.

Så jeg er godt nok taknemmelig for mine Body SDS-behandlinger og Davids evner og engagement!"

- Anders

til S_H DSC_0148 V1 small.jpg
1-10.jpg

"Jeg har nu gået i længere forløb hos David som har været meget hjælpsomt. Jeg har i lang tid været plaget af spændingshovedpine, men det er efter en måneds terapi næsten forsvundet. Det samme er den stress som har fyldt i min krop og mit sind alt for længe. Det er ikke længere udmattende og uoverskueligt.

David er supergod til at støtte processen med at ændre selvbebrejdende tanker til selvopbyggende tanker. Jeg kan varmt anbefale David som terapeut, fordi han er så dedikeret, ærlig og tillidsvækkende.

Jeg håber andre i samme situation som mig, kan få den samme hjælp, for det er bestemt alle pengene værd!"

- Trine

"Jeg har haft stor glæde af Davids behandlinger. Jeg har efterhånden fået en del behandlinger, men til en af mine første behandlinger nævnte David, at han kunne mærke, at det handlede meget om tillid for mig. Den tillid er han virkelig god til at skabe, det gør det meget nemmere for mig at slappe mere af på briksen og få mere styr på vejrtrækningen under behandlingen.

 

Jeg kan klart mærke en forskel på hvordan min krop slapper mere af og får en god rolig fornemmelse, når jeg har været en tur på briksen. Det gør en stor forskel, at David er god til at lytte og at jeg kan mærke at han virkelig brænder for at gøre en forskel for det menneske han behandler og samtidig giver noget af sig selv i behandling og samtaler, som også giver en god helhed."

- Emilie

1-47.jpg
1-62_edited.jpg

"Jeg har lige modtaget en fantastisk Body SDS behandling af David Kierulf Andresen. Som massør og kropsbehandler ved jeg, hvor vigtigt det er at huske selv at modtage.

-

Jeg var nysgerrig på netop Body SDS, fordi jeg ønskede at opleve sammenhængen mellem krop og følelser. Jeg er opvokset med at ville undgå at føle og undgå at udtrykke mine behov. Og jo mere jeg har arbejdet de seneste år med traumer, kropsterapi og de-armering, jo mere nysgerrig blev jeg på at gå endnu mere i dybden i min egen proces.

-

Jeg har lært at være kompetent ved at ignorere mig selv. Nu vil jeg gerne være mere fri, være ærlig med det der er, føle hvad der er og udtrykke mig mere ufiltreret. Det er netop det jeg oplever i sessionerne hos David. Han finder de steder i min krop, hvor de uforløste eller låste følelser sidder, og i hans nærvær og rummelighed, kan jeg gå ind i smerten og frisætte den. Fra at have følt modstand, frygt og sårbarhed, er jeg nu nysgerrig og evner at turde gå helt ind i de følelser der er. Jeg må gerne være her. Jeg må gerne føle. Også "grimme" følelser. Jeg må gerne være vred og ked af det. Og det er så stort for mig at opleve det her, i et andet menneskes tilstedeværelse - som velkommer det!

-

Jeg valgte med vilje en mandlig behandler, for mærkede et ekstra lag af sårbarhed med tanken om at "være mig helt autentisk" overfor en mand. Kunne mærke en gammel fortælling i min indre stemme, der sagde at "mænd ikke gider kvinder med følelser." ... "Hvis jeg har behov, er jeg besværlig."

-

Jeg ville gerne omkode mig selv og lære at turde tro på, at jeg fortjener kærlighed og omsorg. Vil gerne tro på at der findes en mand, der vil røre mig, holde mig og rumme mine følelser. Mærker at det er sårbart at skrive og dele det. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det sådan jeg har det sådan helt inde.

-

Så det er ekstremt forløsende, styrkende og healende for mig, at opleve at MODTAGE berøring og omsorg af en mand. Og David er virkelig dygtig, nærværende og professionel.

Tak for dig."

- Celestine

"Første gang jeg kom ind ad døren til behandling hos David var med en tung og meget træt krop fyldt med uro og negative tanker. Dagene var ofte grå og uoverskuelige. Jeg vidste ikke, hvem jeg var, hvad jeg stod for eller havde lyst til at stå for. Jeg havde det, som om et stort lagen var bundet om mit bryst og hver dag blev det strammet lidt mere ind.

Nu, halvanden måned efter, er min krop og mit hoved begyndt at lytte til hinanden. Det er en vild rejse, og hver behandling er en ny oplevelse, som sammen med de øvrige behandlinger hænger sammen. Hver gang tænker jeg "wouw" - fra følelsen af varme bølger, der skyller igennem min krop - til følelsen af lettelse. Som sommerfuglepupper, der har ligget og ventet på at flyve, en for en, i lethed.

 

Bekymringer, der var tunge og uoverskuelige, er der stadig - men i en helt anden og let vinkel. Hvordan det? Jeg ved det ikke, men wouw en oplevelse... mystisk, spændende og lidt skræmmende, for hvordan kan Body SDS-behandlinger få indflydelse på min måde at tænke?

Kan livet alligevel føles anderledes end tunge skridt med bekymrede, spændte skuldre? Kan jeg virkelig bare få lov til at trække mit vejr ubesværet? Jeg glæder mig til at se, hvor min - min helt egen rejse - fører mig hen . . ."

- Anna

"For at være helt ærlig, så regnede jeg ikke med at kunne mærke den store forskel efter behandlingen. Har tit været hos fysioterapi uden de store resultater.

Men David formår at massere i dybden og få løst knuder og spændinger, så mine hovedpiner og smerter i knæ er forsvundet.


Det var superfedt, tak!"

- Lone

"Jeg kan varmt anbefale David Andresen som Body SDS-behandler. David har en fantastisk evne til at skabe et tillidsrum, der giver plads til at slippe kontrollen, lade tankerne flyde og åbne op for krop og sind.

Selv om David er i begyndelsen af sit uddannelsesforløb, formår han at lokalisere anspændte områder og løsne op for disse, så kroppen føles afslappet og mere i balance.

Jeg ser frem til at fortsætte mine behandlinger hos David igennem hans uddannelsesforløb og blive klogere på min egen mentale og fysiske tilstand."

 

- Siri

"David har introduceret mig for Body SDS, og det er en stor fornøjelse at være hans 'øve-klient'. David er meget behagelig og tillidsvækkende, og jeg føler mig helt tryg. Dette til trods for at behandlingerne både kan være fysisk smertefulde og af og til fremprovokere fortrængte følelser.

David er god til at guide undervejs, så selv f.eks. en heftig lægkrampe kan fortage sig via guidet vejrtrækning. David er meget dedikeret og ærligt interesseret i at behandle/udforske netop det der er udfordrende for mig.

 

At "kroppen husker" har fået en helt konkret betydning for mig... under behandlingerne får jeg bogstaveligt talt 'flashbacks' til barndoms-situationer og følelser, jeg ikke har husket i mange år. Jeg går ofte derfra med nye vinkler på forskellige problemstillinger der, som i drømme, modnes ubevidst undervejs igennem behandlingen.

David er meget professionel i sin tilgang, stiller sig til rådighed hvis jeg har brug for at dele tanker og følelser, men trænger sig ikke på. Det er en stor kvalitet. Han er dygtig til 'sit håndværk', på trods af det tidlige stadie i uddannelsen.

 

Det er meget spændende hver gang, og på trods af dybden i behandlingen (af og til smerte), er jeg altid godt tilpas både fysisk og psykisk efterfølgende.

 

Jeg kan kun anbefale David, hvis man har lyst til selv at prøve Body SDS."

- Malene

"Jeg har været meget glad for David Kierulf Andresens behandlinger, selv om han kun akkurat er startet på Body SDS-uddannelsen. Han er meget tillidsvækkende og bliver hurtigt dygtigere fra gang til gang.

 

Jeg henvendte mig med spændinger i nakke og skuldre og kraftige symptomer på stress. Davids behandlinger har en beroligende og effektiv virkning og allerede fra første behandling forsvandt mine spændinger og de fleste symptomer.

 

Jeg har samtidig fået en ny selvindsigt om forholdet mellem min krop og psyke, som jeg er fantastisk taknemmelig for ."

- Anne Sophie

bottom of page